DivestInvest for organisationer

6 trin for at hjælpe dig med at implementere dit DivestInvest-løfte.

6 trin for at hjælpe dig med at implementere dit DivestInvest-løfte.

1. Gennemgå investeringsantagelser

  • Gennemgå og revider, om nødvendigt, jeres investeringsantagelser for at skabe en delt forståelse af de investeringsmæssige risici og muligheder, der er forbundet med klimaændringer.

Antagelserne bør markere jeres syn på de risici, der er forbundet med klimaændringer og energiomstillingen med særligt fokus på de risici, der er i fossilbrændselsselskaber og mulighederne i klimaløsninger. Antagelser kan sætte ord på, hvordan DivestInvest gør det muligt for porteføljen at adressere disse risici og muligheder.

Alle organisationer har en pligt (såkaldt ”fiduciary duty”) til at vurdere og rapportere om klimarelaterede finansielle risici. Juridiske eksperter i Storbritannien vurderer, at velgørende organisationer skal sørge for at bringe deres investeringer på linje med deres formål og derfor gennemføre DivestInvest.

Spørgsmål til overvejelse:
  1. Hvilke værdier og antagelser er vigtige for vores organisation?
  2. Hvilke værdier og antagelser er vigtige for vores modtagere og andre nære stakeholders?
  3. Hvad ved vi, tror vi og er enige om omkring investeringsrisici og muligheder med forbindelse til klimaændringer.
  4. Hvis du er en velgørende organisation, i hvilket omfang er der konflikt mellem investeringer i fossile brændsler og jeres velgørende formål?

2. Etabler eksklusions- og inklusionskriterier

  • Fastlæg kriterier for at screene selskaber, som er nemme at forstå og gør det muligt for forvalterne at levere på jeres mandat.

Vidden af eksklusioner

DivestInvest-løftet beder investorer om som minimum at ekskludere de  200 største fossilbrændselsselskaber målt på reserver. Nogle går videre og søger at ekskludere yderligere selskaber, som de vurderer som særligt følsomme for et sammenbrud i fossilbrændslernes forsyningskæde fra udforskning, udvinding, raffinering, udstyr og serviceydelser. Andre foretrækker at ekskludere færre selskaber, ofte baseret på en beslutning om andelen af omsætning, der stammer fra fossile brændsler. For nyligt har nogle selskaber, som svenske AP7 og UK Methodist Church besluttet at ekskludere selskaber, som de opfatter som ”ikke i overensstemmelse med Klimaaftalen fra Paris.

Hvilken vej, I vælger, vil være afhængig af jeres værdier og rationale for afinvestering, som de blev gjort klart i trin 1. Overvej let og kommunikerbar politik, der vil resonere godt med forskellige stakeholders.

Eksempler: Eksklusion

  1. Wallace Global Fund: ”Undgå investering i selskaber, der spiller en nøglerolle i udforskning, produktion og salg af fossile brændsler, især kul.”
  2. RRS Group: “Afinvester fra al eksponering til kul, olie og gas efterforsknings- og produktionsselskaber.”
  3. København: “Afinvester fra alle selskaber, hvor mere end 5% af omsætningen stammer fra kul-, olie- og gasudforskning, udvinding, raffinering samt udstyr og service.”

Inklusion

At opnå den rette eksponering til klimaløsninger via for eksempel ”positiv screening” er lige så vigtigt som det, der inkluderes. Investerbare løsninger eksisterer nu på tværs af alle aktivklasser i en typisk portefølje og i ethvert marked. Det inkluderer for eksempel selskaber og projekter, der leverer ressourceeffektivitet, bæredygtig energiproduktion, -lagring og -transmission, lavudslips transport, bygninger og bæredygtigt land- og skovbrug.
En tilgang kan være at prioritere ”miljømæssige ledere” hvor investorer, efter at have fravalgt fossiludvinding , vælger værdipapirer, som klarer sig bedst i deres sektor på ESG eller tilsvarende nøgletal. Kriterierne for ESG evaluering kan variere kraftigt mellem forvaltere, så vær sikker på, at du forstår de underliggende antagelser for et givent nøgletal

 

3. Vurder investeringspolitikken

  • Juster jeres politikker, så de reflekterer jeres tilgang til DivestInvest.

Som udgangspunkt bør politikken revideres til at afspejle de nye eksklusions- og inklusionskriterier. En mere detaljeret politik kan referere til risikostyring, afkastsmål og skitsere eventuelle begrænsninger i forhold til strategien. Investorer kan også ønske at opdatere deres instruks til kapitalforvaltere.

Eksempel: Investeringspolitik

TSvenska Kyrkan, som forvalter €900 mio., har udarbejdet en dækkende investeringspolitik med klare retningslinjer til kapitalforvaltere om klimaændringer og DivestInvest. Hele politikken kan findes here=.I det følgende er et uddrag oversat:

Svenska Kyrkan anser klimaændringer som en alvorlig trussel og har derfor et restriktivt syn på investeringer i selskaber, der er aktive i at udvinde fossile energikilder. Forvaltere af Svenska Kyrkans formue forventes i stedet at investere i selskaber, der bidrager til at løse klimaudfordringen på en konstruktiv måde.

Sektorer, der kræver særlig screening.

…I dag er verden afhængig af fossil energi, men behøver samtidig at stille om til en mere bæredygtig energiforsyning. Vi tror, at det er lettere for et forsyningsselskab at bruge mere vedvarende energi til at producere varme og el, end det er for olie- og kulselskaber at stille om til at benytte vedvarende energikilder. Til dato kender vi ikke til noget olie- eller kulselskab, der tilstræber udvikling af produktion af vedvarende energi, og som har tilstrækkeligt høje standarder inden for miljø og menneskerettigheder. Derimod er der en række sådanne forsyningsselskaber. Derfor gør vi forskel på udvindingsselskaber og forsyningsselskaber i forbindelse med klimaomstillingen

4. Opdater jeres risikoregister

  • Opdater jeres risikoregister med en analyse af de akkumulerede og variable risici til eksisterende aktivklasser i porteføljen under forskellige klimascenarier.

DivestInvest søger som følge af sin grundidé at reducere de finansielle risici forbundet med klimaændringer. Disse risici bør identificeres og inkluderes i jeres risikoregister med henblik på rapportering og analyse.

The UK’s Prudential Regulation Authority har identificeret tre typer klimarelaterede finansielle risici:

  1. Fysiske: Risici der kan opstå fra klima- og vejrrelaterede hændelser som oversvømmelser og storme, der kan ødelægge ejendom og forstyrre handler.
  2. Omstilling: Risici, der kan opstå fra processen med at stille om til en lavudslipsøkonomi, såsom ændringer i politik, teknologi eller investorvurdering.
  3. Erstatningsansvar: Risici, der kan opstå fra aktører, der har lidt tab eller skade.

Andre anvendelige ressourcer om klimarelaterede risici inkluderer Task Force on Climate Related Disclosure; Mercer og CIEL, Trillion-Dollar Transformation; og EY, Climate Change: The Investment Perspective

5. Genovervej jeres benchmark

  • Vurder, om det benchmark I benytter nu til at vurdere kapitalforvaltere og styre investeringsbeslutninger, er passende. Beslut hvor rigidt I vil følge dem, og om alternative benchmarks er mere passende.

Investorer benytter ofte benchmarks til at evaluere en investeringsstrategi. Standard benchmarks for markedskapitalisering såsom MSCI ACWI, FTSE All-Share eller C20 repræsenterer globale og nationale aktiemarkeder og definerer en markedsrisiko, som man refererer til som markeds-’beta’. Aktivejere kan beslutte et index som benchmark for deres aktivallokering. Investorer benytter også index som resultatbenchmark for at vurdere deres eksterne kapitalforvalteres arbejde og som basis for passive investeringsprodukter som passive investeringsforeninger og ETF’er.

Den finansielle sektor bliver stadig mere udtalt omkring de potentielle systemiske risici , der ligger i visse benchmarks. Hvis investorer ønsker at ændre deres eksponering til bestemte risici, kan benchmarks skabes, der løser dette behov. Indexleverandører inklusive MSCI, FTSE Russell, S&P Dow Jones, Fossil Free Indexes og andre, offentliggør nu nye benchmarks for at kunne vurdere størrelsen, mulighederne og afkastet i en lavudslipsøkonomi på en måde, der indeholder få eller ingen investeringer i fossile brændstoffer.

Eksempel: Brug af nye benchmarks

I juli 2017 annoncerede Swiss Re at de havde flyttet hele deres investeringsportefølje på $130 milliarder til at følge ESG benchmarks.

”Nye benchmarks benyttes ikke kun til resultatmåling, men også til at definere investeringsuniverset. Enhver investering, der skal kunne vælges til benchmarket, skal som minimum have en ESG-rating. Baseret på dette indskrænkes investeringsuniverset til omtrent halvdelen af moderindekset for aktiebenchmarket og til ca. tre fjerdedele for erhvervsobligationer. For aktivt forvaltede porteføljer gives porteføljeforvaltere yderligere, men begrænset investeringsfleksibilitet. De har lov til at investere en lille procentdel i investeringer uden for benchmark med yderligere ESG-rating begrænsninger, baseret på deres egen ESG-vurdering. Tilgangen til at vælge og følge eksterne investeringsforvaltere er en yderligere komponent for at sikre ensartet implementering af ESG-faktorer. Vores eksterne forvaltere skal følge kriterier for ansvarlige investeringer og følges i overensstemmelse hermed. Relevante vurderingskriterier er governance og politikker, på hvilket niveau dette integreres i den eksterne forvalters investeringsproces, samt rapportering.”

6. Vælg passende aktivforvaltere og konsulenter

  • Vælg kapitalforvaltere, som kan og vil levere på jeres mandat

Investorer vil muligvis komme i kontakt med kapitalforvaltere som ikke vil tilbyde DivestInvest- strategier, eller som kun vil gøre det til høje omkostninger. Investorer kan udfordre dette. Alle kapitalforvaltere bør arbejde ud fra det mandat, der sættes af deres klienter, og som beskrives i dokumenterne ovenfor. Vær sikker på, at I finder en forvalter, som I stoler på forstår de risici og muligheder, der byder sig i en hurtigt foranderlig energiomstilling.

Når I vælger en konsulent, så vis dem denne guide og spørg, om de har relevante kompetencer og erfaringer. Hvis det ikke er tilfældet, så overvej en anden konsulent. Aktivejere, som er begyndt med DivestInvest har fortalt, at kvalitet og erfaring kan variere væsentligt mellem teams i samme konsulenthus.

Mange organisationer, der har forpligtet sig på DivestInvest, fortæller gerne om deres erfaringer.
Det er ikke usædvanligt for aktivejere at have flere konsulenter. De har muligvis en kapitalforvalter, som så udliciterer ”klimabevidst” investeringsrådgivning til specialistselskaber.

Spørgsmål til kapitalforvaltere og -rådgivere:

  1. Hvilke serviceydelser tilbyder i for at støtte organisationer, som ønsker at implementere en DivestInvest eller lavudslipsstrategi?
  2. Har de tilstrækkeligt med ressourcer til at levere på jeres mandat?
  3. Hvilke færdigheder og erfaring har det ansvarlige team på dette område?
  4. Hvordan indarbejder I klimarisici i jeres investeringsproces?
  5. Hvordan vurderer og rapporterer I på DivestInvest?
  6. DHar I en politik om at offentliggøre jeres placeringer?

 

 

Dette er nødvendigt.
Dette er nødvendigt.
Ukorrekt mailadresse
Dette er nødvendigt.
Organisation
eller
Borger Dette er nødvendigt.