DivestInvest er en global bevægelse af investorer, der arbejder for at accelerere omstillingen til ren energi. Den fokuserer på at flytte investeringer væk fra fossilbrændselsselskaber og over i klimaløsninger, såsom energieffektivitet, batterilagring, miljømæssigt bæredygtigt landbrug og adgang til ren energi.

Enhver investor har sit eget rationale for at handle, men de tre mest almindelig er etiske, finansielle og juridiske. Etisk, fordi det er upassende at tjene penge fra selskaber, der driver klimaændringerne. Finansielt, fordi fossilbrændselsindustrien er i tilbagegang, mens ren energi har et boom. Juridisk, fordi bestyrelser har en forpligtelse til at håndtere klimarisici, og afinvestering trækker portføljen væk fra faren.

DivestInvest har allerede skabt en reel ændring ved at gøre det muligt for samfundet at forestille sig en økonomi hinsides fossile brændsler. Det sender også et stærkt signal til regeringer, markedet og civilsamfundet om at en kraftfuld investorbevægelse støtter de øgede ambitioner ift. klimaændringer. Daværende UNFCCC leder, Karen Christina Figueres Olsen, har sagt at DivestInvest var medvirkende til at gøre Paris-aftalen mulig. Hans Joachim Schellnhuber, grundlægger og leder af Potsdam Instituttet for forskning i klimapåvirkning, har sagt, at divestment-kampagnen er den vigtigste handling, der nogensinde er sket ift. klimaændringer. Investeringssiden er lige så vigtig, og DivestInvest sikrer, at flere penge strømmer til klimaløsninger, såsom vedvarende energi. For mange investorer har DivestInvest også øget afkastet.

Stigmatiseringen af fossilbrændselsbranchen har dybgående konsekvenser. Omdømme betyder noget: Selskaber som Peabody Coal skrev i deres rapport til aktieejerne, at divestment er en materiel trussel mod deres forretning. (Peabody genopstod efter konkursprocedure i maj 2017). Fossilbrændselsselskaber kæmper med at rekruttere unge talenter. Desuden har HSBC sagt om divestment: ”Mindre efterspørgsel efter aktier og obligationer øger ultimativt kapitalomkostningen for selskaberne og begrænser evnen til at finansiere langsigtede dyre projekter, hvilket er særligt skadeligt i en branche, hvor projekter uundgåeligt er langsigtede.”

Optællingen på denne hjemmeside repræsenterer totale aktiver, som er ejet af institutioner, der har påtaget sig afinvestering i en given form (der spænder fra bare at sælge kulinvesteringer til at afinvestere fra alle fossile brændsler). Den specifikke værdi af de frasolgte eller tilkøbte aktiver deles ikke af de fleste organisationer, så vi kan ikke følge det.

Det er fuldstændigt muligt for verden at blive drevet udelukkende af vedvarende energi, som det er vist af adskillige studier, inklusiv fra Stanford University. Ingen forventer, at omstillingen sker fra den ene dag til den anden. Men når størstedelen af den nyinstallerede elektricitetsproduktion kommer fra vedvarende energi og den hurtige spredning af teknologi som elbiler sker, er vi meget nær et vendepunkt, hvor al ny energi rundt på jorden kommer fra vedvarende energi. Det er denne vækst på udbudssiden, der betyder noget for investorer.

Vurderinger af investeringer i ren energi varierer, men et almindeligt citeret tal er US$ 1000 mia. om året. Dette kan nås, hvis verdens markeder og tilskudsregimer flytter væk fra fossile brændsler og over i vedvarende energi.

Jo, de fleste olie-, kul og gasreserver ejes af statsselskaber. Dette øger blot rationalet for at afinvestere fra børsnoterede selskaber, hvis højere omkostninger og lavere beskyttelse fra regeringen betyder at deres aktiver vil strande først.

Investorer har prøvet at ændre fossilindustrien i årtier uden effekt. Rockefeller-familien, ExxonMobils grundlæggere, gav op efter 15 års frugtesløse forsøg. Mødt med stigende pres fra aktieejerne i dag fortsætter fossilindustrien med at udvide deres fossilbrændselsforretning, i stedet for at anerkende samfundets behov for at skære kraftigt ned i fossilbrændselsforbruget og erstatte det med vedvarende energi.